Raw dadel-bidder med kakao og mandler

Raw mini-jordbærtærter

fullsizeoutput_1399fullsizeoutput_1390Jeg er kæmpe fan af, at jordbærsæsonen så småt er begyndt. Jordbærerne ude i haven er dog ikke helt modne endnu hos os, men så er det jo ganske heldigt, at man kan købe sig til nogle danske jordbær i supermarkederne. Denne bakke jordbær var simpelthen så søde og lækre – og jeg kunne ikke lade vær’ med at lave disse små tærter, da min mor kom hjem med de lækre bær. Det er nogle mini raw-jordbærtærter. Det vil sige, at de ikke skal bages. Bunden er lavet på mandler, havregryn og dadler og skal blot have en tur i en blender eller foodprocessor, før den kan formes til lækre, små tærter. Jeg har toppet tærterne med et lag chokolade samt en ‘vanilje-creme’ rørt på en blanding mellem cremefraiche og skyr smagt til med honning og vanilje. Mums. Hele fremgangsmåden og opskriften kan I læse nedenfor.

fullsizeoutput_139f


Opskrift på raw mini-jordbærtærter


Ingredienser:
  • 150 g dadler (de bløde fra papæsken, vægt uden sten)
  • 80 g mandler
  • 1/2 dl havregryn
  • 1 tsk kokosolie
Topping:
  • 50 g 70 % chokolade
  • 1 tsk kokosolie
  • Friske jordbær
  • Skyr/cremfraiche, honning, vaniljesukker
fullsizeoutput_13a0Fremgangsmåde:
  1. Udsten dadlerne og blend dem i en blender eller foodprocessor sammen med kokosolie, havregryn og mandler til det er en sammenhængende masse. Tilføj evt. en anelse salt – det fremhæver nemlig smagen.
  2. Dæk en muffinsform med vitawrap eller brug papirs-muffinsforme. Form ‘dejen’ til små tærtebunde. Jeg fik ca 11 stk ud af denne portion.
  3. Smelt chokolade sammen med en tsk kokosolie. Det gøres nemt i microovnen, men pas på du ikke giver den for langt tid. Chokoladen skal kun akkurat smelte. Top bundene med chokoladen og sæt dem på køl i mindst 20 min.
  4. Når tærterne skal serveres røres halv/halv af skyr og cremefraiche sammen – du kan også bruge et andet mælke/yoghurtsprodukt, men det skal gerne være tykt, så det ikke løber af tærterne. Smag til med honning og vaniljesukker efter smag.
  5. Skær jordbær ud og top tærterne med ‘vaniljecremen’ samt bær. Kom kun fyld på de tærtebunde, der skal spises med det sammen. Ellers kan du opbevare ‘vaniljecremen’ og tærtebunde i hver sin beholder i køleskabet.

fullsizeoutput_1394

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raw dadel-bidder med kakao og mandler