Dadelkugler med kakao, kaffe og kokos

Når det er ved at være eftermiddagstid, melder den søde tand sig ofte hos mig. Det går jo ikke altid at give efter, men når det er både sundt og sødt, så er der ingen undskyldning. Jeg laver derfor med jævne mellemrum disse lækre dadelkugler med kakao, kaffe og kokos. Selvfølgelig skal de stadig nydes med måde, men det er nok til at stille den søde tand, når den melder sig. Opskriften finder i længere nede. Opskrift: 16 dadler 2 spsk kakao 1 dl (stærk) kaffe ca 70 gram havregryn Rulles i kokos Fremgangsmåde: Dadler, kakao og kaffe blendes sammen. Herefter røres havregryn i stil massen har en god konsistens. Rul dejen til små kugler og vend dem i kokos. Opbevar dem i køleskabet! Jeg håber, I vil give jer i kast med disse! Det vil I ikke fortryde! 🙂

Havregrød med lakrids, kokos og hindbær

Det er sommerferie, og så skal man eksperimentere lidt ekstra. Jeg har derfor kastet mig ud i at komme lakrids på min havregrød. Jeg var lidt skepisk ved tanken, men blev heldigvis positivt overrasket. Det er gået hen og blevet en favorit, og jeg vil kun anbefale jer at prøve det! Her er i hver fald en opskrift, hvis det frister!Opskrift: 1 dl havregryn en lille skefuld kokosmel 2 dl mælk lidt salt rå lakridspulver hindbær Bland havregryn, kokosmel, mælk og salt i en skål og sæt det i micro ovnen i 2-3 min ved høj varme. Husk at holde øje med grøden, så den ikke koger over og rør i den undervejs. Når grøden er færdig tages den ud og smages til med lakridspulver, toppes med hindbær og ydereligere mere lakridspulver. Tja, så kunne jeg ikke undvære skyr og peanut butter, så det kom på efter, jeg havde taget billederne, haha! Hvis jeres mandag skal piftet lidt mere op, så start dagen med denne lækre grød! Rigtig god mandag!

Makronmuffins med rabarber

For et stykke tid siden kiggede, jeg min mors opskriftbog igennem. Her har hun mange gode og gamle opskrifter fra forskellige personer, hun har kendt gennem årene. Nogle er gået i arv, andre er fra naboer, veninder, svigerfamilie, familie, min mormors veninder osv. Jeg kan godt lide, at man delte sine opskrifter med hinanden, og hele tiden fik fyldt opskriftbogen mere og mere ud. I dag har vi nettet til at dele opskrifter med hinanden, så nu er det ikke kun fra folk man kender, man kan få opskrifter. Alt kan findes over nettet – det er bare at taste ind i søgefeltet på Google. Nå, men altså jeg tænkte, at jeg ville dele denne opskrift på makronmuffins. Oprindeligt var der ikke rabarber i, men det tilsatte jeg, da jeg synes det komplimentere de meget søde muffins rigtigt godt! Hvis du står og mangler en søndagskage, kan denne anbefales! Opskrift (omkring 20 stk.): 3 æg 300 gram sukker 125 gram mel 125 gram smeltet, afkølet margarine 10 gram knuste makroner 2 tsk mandelessens 200 gram rarbarber skåret i små bidder Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt mel, margarinemandelessens og rør herefter knuste markroner og rabarberstykker i dejen. Fyld dejen i muffinsforme og bag dem ved 180 grader varmluft eller 200 grader ved normal ovn i omkring 15-20 min. Hold øje…

Hurtig Hummus

Jeg ELSKER hummus! Den bedste jeg har prøvet, var da jeg sidste efterår var på skoletur i Israel. Siden da har jeg gerne ville lave en herhjemme, men når man går på efterskole, som jeg har gjort, så er der mange ting, som står i kø for at blive afprøvet, hver gang jeg har været hjemme. Nu kunne jeg dog ikke udskyde det længere! Jeg har lavet en super nem hummus som tager 5-10 min at bikse sammen. Jeg synes selv resultatet er enormt lækkert og kan kun anbefale jer at afprøve denne opskrift. Opskrift: 1 dåse kikærter 2 spsk panderistede sesamfrø 1 – 1,5 dl kogende vand 1 spsk oliven olie 1 tsk spidskommen 1 tsk koriander 2 fede hvidløg 2 spsk citron saft salt og peber Fremgangsmåde: Skyld kikærterne under en kold hane. Put dem derefter i en foodprocessor eller skål. Rist sesamfrøene på en varm pande og tilføj dem til blandingen. Put de resterende ingredienser i og blend. Det er en god idé at tilføje vandet lidt ad gangen til konsistensen er den du ønsker. Smag til sidst til med salt og peber. Hummusen hældes i en lufttæt beholder og sættes i køleskabet. Spis den som dip, til salater eller i din sandwich! God fornøjelse!I dag smutter jeg på camping, hvor jeg skal være den næste uge!…

Iskaffe med banan

Selvom det ikke altid er lige let at mærke, så er sommeren altså over os! Sol og varme kalder på kolde drikke – selv kaffen kan være for varm, når solen en sjælden gang i mellem viser sit flotte ansigt. Så derfor får i her en opskrift på iskaffe med banan, som er et hit her hjemme! Opskrift (to glas): 1 banan 2 dl mælk 7 isterninger 1½ tsk instant kaffepulver Det hele blendes et par minutter i en blender. Herefter hældes det i glas og nydes med det samme!

Køleskabsgrød med kokosmælk, dadler og friske jordbær

God morgen! Her er en lækker version af den famøse køleskabsgrød eller overnightoats, som det også kaldes!;) Jeg har længe været fuldstændig afhængig af den varme grød, og det har været svært for et vanemenneske som mig, at udskifte min elskede grød med en anden. Det fik jeg så endelig taget mig sammen til her for nylig. Sidste sommer spiste jeg ofte en grød, som minder lidt om denne og så alligevel ikke. Dette er nok en opgradering af den køleskabsgrød, jeg spiste så ofte sidste sommer! Den er vældig sød, så hvis man har en sød tand, er den helt perfekt! Friske jordbær er helt perfekt sammen med den sødlige grød med kokos og dadler. Andre syrlige bær ville helt sikkert også klæde denne grød, som f.eks. ribs. Desværre var ribsne fra vores ribsbusk i haven ikke helt modne endnu, så det må forsøges en anden gang!  Opskrift: 1 dl havregryn 1 dl light kokosmælk 2 friske dadler skåret i mindre stykker 1 spk skyr 1 tsk chiafrø Bland alle ingredienserne i en beholder med låg eller skål med film over, og sæt grøden i køleskabet natten over. Næste morgen tages grøden ud og spises med f.eks. friske jordbær. Hyldeblomsterne er mest, fordi de er i fuldt flor for øjeblikket og så er de bare rigtigt fine. Grøden indtages…