Grøn smoothie

Hej med jer! I går lavede jeg denne skønne, grønne smoothie til morgen, da jeg skulle hjem til min bedstemor til et lækkert morgenbord. Jeg er altid sulten om morgen, men da vi skulle spise en masse lidt senere, skulle det være et let måltid. Det betød, at jeg kastede mig ud i en smoothie. Da vi lige nu har en helt masse grønkål i køleskabet, var det selvfølgelig oplagt at lave en grøn en af slagsen. Selvom jeg selv var en smule skeptisk, så blev jeg overrasket. Det til en lækker smoothie med en frisk smag og en smule sødme fra bananen. Jeg brugte en frossen banan, da det gør smoothies endnu mere frisk. Smoothien kan drikkes til morgen eller som snack hen af dagen. Ingredienser: 1 banan (eventuelt frossen) ½ æble 2 store håndfulde frisk grønkål 3 dl vand Fremgangsmåde: Hæld det i en blender og blend. Husk at vaske grønkålen godt inden. I dag smutter jeg på arbejde. Julen for mig er officielt ovre og arbejdet begynder igen. Dog kun i dag, så har jeg fri indtil nytår, hvor jeg drager til Kolding. Det er jeg så småt begyndt at glæde mig til. Jeg håber, I nyder juleferien endnu!

Rødbede smoothie med hindbær og æble

Jeg har faktisk aldrig været helt fan af smoothies – ikke dem jeg selv har lavet. Det har ligesom bare aldrig rigtigt faldt i min smag og tit blevet lidt noget skørt, halv dårligt. Dog elsker jeg simpelthen Bagel Bucks kreationer af smoothies! I går kastede jeg mig dog alligevel over en smoothie. Vi havde nemlig stadig modne hindbær i haven og så rødbede i køleskabet. Rødbeden giver den fineste farve. Jeg synes, det er så fint, hvordan man kan farve forskellige ting i lyserøde nuancer. Brød, tærter, madretter, kager – og så selvfølgelig drikke. Fin og frisk smoothie, som er super let at lave.  Ingredienser: 1 lille rødbede 1 lille æble 1 dl hindbær vand evt. isterninger Fremgangsmåde: Skær æblet og rødbeden i fine stykker Put æblet, rødbeden, samt hindbærene i en blender. Tilsæt vand til den er lige den konsistens, du ønsker – og eventuelt et par isterninger, så den bliver kold og lækker.

Iskaffe med banan

Selvom det ikke altid er lige let at mærke, så er sommeren altså over os! Sol og varme kalder på kolde drikke – selv kaffen kan være for varm, når solen en sjælden gang i mellem viser sit flotte ansigt. Så derfor får i her en opskrift på iskaffe med banan, som er et hit her hjemme! Opskrift (to glas): 1 banan 2 dl mælk 7 isterninger 1½ tsk instant kaffepulver Det hele blendes et par minutter i en blender. Herefter hældes det i glas og nydes med det samme!