Mens vi endnu er i de kolde måneder med rusk i træerne, regn og kulde, så frister de varme retter. Her er dahl et lækkert bud på en ret, som man kan lune sig på indendøre. Det er også en meget nem ret at lave, som man altid kan variere. Her har jeg f.eks. lavet en dahl med kokosmælk, grønne linser og spinat. Du kan snildt bruge røde linser også. Derudover, er der ingefær, chili og gode mængder hvidløg i, som har været præcis hvad min influenza-ramte krop har haft brug for. Men sygdom eller ej, så er dahl altid en sikker favorit. Opskrift på dahl med grønne linser og spinat Ingredienser: 1 løg 4 fed hvidløg 400 g grønne linser 1 dåse hakkede tomater 1 dåse kokosmælk 500 ml grøntsagsboullion 2 tsk gurkemeje 1 spsk spidskommen 2 tsk koriander ca 1/2 tsk ingefær chiliflager salt og peber helbladet spinat (frost eller frisk) Serveres med ris, cremefraiche, salte peanuts og æbletern. Fremgangsmåde: Snit løg og hvidløg. Varm olie i en gryde. Kom løg, hvidløg og krydderier heri. Herefter kommes linser, tomat, kokosmælk og grøntsagsboullion i. Lad simre i 20-30 min under opsyn og jævnlig omrøring. Kog ris efter anvisningen på posen. Kom efter de 20-30 min, gode håndfulde spinat i retten og smag til med chiliflager, citronsaft, salt og peber….