Sundere bountybarer

Jeg er vild med kokos, og jeg har da vist også nævnt det et par gange før, men hvis det alligevel er gået dig næsen forbi, så ved du det nu. Min kærlighed til kokos betyder også, at jeg er ret stor fan af de søde chokoladebarer, Bounty. Så skal chokoladen allerhelst være i den mørke variant. Mmmh.. Sådan nogle er jo ret usunde, og derfor kan de ikke spises særligt ofte. Ikke så ofte som jeg craver dem! Derfor har jeg lavet en enkelt og sundere variant. Det er selvfølgelig stadig noget, der skal nydes og ikke spises i større mængder. Dog kan disse nydes på hverdage også, uden det er helt galt. Hvis du kunne tænke dig at lave dine egne Bountys, så har jeg en opskrift med kun 4 forskellige ingredienser. Jeg lover jer, at selvom der ikke er tilsat sukker, så er de bestemt lige så søde som de orginale. Ingredienser 10 friske dadler 1,5 dl kokosmælk 125 gram kokosmel (evt. mere eller mindre) 150 gram mørk chokolade Fremgangsmåde: Udsten dadlerne Blend dadler og kokosmælk Tilføj kokosmelen lidt af gangen til massen har en fast konsistens Form små bountybarer eller runde kugler Frys dem i 2-3 timer Smelt chokoladen og overtræk dine bountys (jeg smeltede chokoladen i mikroovnen, men hvis du vil have det bedste resultat,…

kakao-bananpandekager med appelsin

Godmorgen! Det er søndag og for mig betød det en langsom morgen, hvor jeg sov til klokken 9. Jeg luftede min lille vuf, og plukkede friske hindbær fra haven. Derefter lavede jeg en lækker morgenmad til mig og min lillebror. Vi er nemlig alene hjemme. Det blev til pandekager med smag af appelsin og kakao. De er lavet helt uden æg, da vi simpelthen ikke havde flere. Det fungerede dog alligevel og kan anbefales! Jeg håber I får jer en dejlig søndag!  Opskrift(2 personer): 1 banan saft fra ½ appelsin 1 dl mælk 2 dl havregryn lidt salt 1 tsk kakao Fremgangsmåde: Blend alle ingredienser sammen. Varm en pande op og steg placer små klatter af dej med en spiseske. Lag dem stege til de er helt gennembagte. Server med friske bær, skyr og appelsin, eller hvad der gemmer sig af lækre ting i dit køkken! 

bønne brownie med kaffe og hasselnødder

Hej med jer! Det er en lækker lørdag, og vejret er skønt! Lige netop derfor skal I have denne lækre opskrift på nogle brownies lavet på bønner. Kagen er derfor helt uden mel! Konsistensen er næsten som en mousse, så det er lige før, det er en dessert mere end en kage. Den er dog ufattelig lækker og har en meget intens smag af chokolade. Jeg har nyt godt af kagen hele ugen. Sådan et stykke kan bare skabe lykke på alle dage! Hvis du synes, det lyder ret mærkeligt med bønner i en kage, så bare rolig. De kan på ingen måde smages i selve kagen, men giver blot en lækker konsistens. Alle slags bønner kan benyttes, men jeg har valgt at bruge kidney bønner i min. Jeg ved, mange benytter sig af sorte bønner i bønnebrownies – så de kan helt sikkert også bruges. Hvis bønnerne ikke har skræmt dig helt væk, så rul lidt længere ned og se, hvad der ellers gemmer sig i denne kage! Opskrift: 2 æg 2 dl kaffe 250 gram drænet kidneybønner fra dåse 5 dadler 2 spsk rørsukker 2 spsk kakao 100 gram mørk chokolade (jeg brugte 85% – mindre kan sagten gøre det) 2 spsk olie 50 gram hasselnødder Fremgangsmåde: Åben dåsen med bønner og skyld dem grundigt under en kold…

Æbletærte med kanel

I tirsdags, da min søster fyldte år, blev mit første mondul aflyst. Derfor havde jeg ligepludselig et par timer ekstra, og de blev selvfølgelig udnyttet til at bage kage og boller til når min søster kom hjem. Jeg bagte blandt andet denne æbletærte! Den blev sød, svampet og lækker og er klart et forsøg værd, hvis man mangler en god efterårstærte! Opskriften finder i lidt længere nede! Opskrift: 3 æg 2 dl mælk 1 spsk muscovadosukker 2 tsk vaniljesukker 100 gram hvedemel 50 gram havregryn 10 dadler 2 spsk olie lidt salt Fyld: 4-5 æbler 2 spsk muscovadosukker 2 tsk kanel Fremgangsmåde: Skær æblerne i skiver og vend dem i blandingen af sukker og kanel. Lad dem stå, mens du laver dejen. Udsten dadlerne og blend dem med mælk og æg. Tilsæt de resterende ingredienser. Hæld dejen over i en form og placer æblerne i det mønster, du ønsker. Hæld det resterende af sukker-kanel blandingen over, hvis der skulle være noget tilbage i skålen. Bag kagen ved 180 grader varmluft i 40 min. Kagen kan serveres med vaniljeis eller en blanding af skyr og vaniljesukker. I dag møder jeg sent, og har kun to monduler. Derefter skal jeg hurtigt hjem et smut. Jeg skal nemlig med toget til Vejle for at besøge min veninde sammen med en anden veninde. Vi…