Efterårssalat med hindbær og jordskokker

Dette var min frokost i dag. En skøn salat med sprøde jordskokker, hindbær fra haven og feta. Det kan det laves både som en let frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Jeg er fan af, at vores have bugner af hindbær – det skal jeg helt sikkert få udnyttet. Og så er det jo lækkert, at de kan bruges både i kager eller i salater, som her. Opskrift på sensommersalat med hindbær og jordskokker Ingredienser: Feldsalat Jordskokker Hindbær Ærter Hovedsalat (jeg har brugt lidt iceberg) Feta Fremgangsmåde: Rens jordskokkerne rene for jord og skidt. Skær dem i tynde skiver. Varm en pande op med lidt olie. Steg jordskokkerne herpå i 10-12 min. Drys gerne med lidt salt og eventuelt hvidløgspulver. Jordskokkerne må gerne være sprøde, når de tages af varmen. Lad dem køle af, mens du skyller salat og hindbær. Snit iceberg og bland med feldsalat i en skål. Bland ærter, feta samt de afkølede jordskokker heri.  Jeg havde egentligt lagt planer for min aften, men de er blevet aflyst. Det er jeg rigtig ærgerlig over, men sådan kan det gå engang i mellem. Nu står jeg med en masse tid og den bruger jeg blandt andet på at eksperimentere lidt med en kage. Og så har jeg endda fået dyrket lidt motion samt gjort rent og sådan lidt. Jeg…

To skønne kager

På sådan en mandag, synes jeg, det er på sin plads at sende to skønne kage anbefalinger i jeres retning. De blev begge serveret i lørdags, hvor jeg havde familie på besøg for at tage forskud på fejringen af mine snart 18 år. Det føltes næsten helt snyd allerede at åbne gaver, men det var nu også helt okay at få lov at blive lidt fejret allerede. Kagerne som blev serveret til kaffen om eftermiddagen blev til en brownie med hvid-chokoladestykker fra Anne au chocolat. Den var et hit – især sammen med nyplukkede hindbær fra haven. Opskriften finder I her. Den anden kage, er en lækker og krydret gulerodskage med den skønneste creme cheese med citron og vanilje fra Valdemarsro. Også denne kage var et hit – og opskriften kan I læse lige her.Næste weekend får jeg også lov at blive fejret, så jeg er igang med at sætte menuen helt på plads. Det er altså svært at vælge mellem alle de lækre kager, man kan lave ;)) Min aften skal bruges på teoriundervisning og så skal jeg ha’ lavet lidt lektier. Ikke synderligt spændende. I må have jer en herlig mandag aften.