Kold ærte/avokado suppe

Efter en tid med julemad er det lækkert med lette måltider. Til frokost lavede jeg mig en let og lækker suppe på ærter og avokado. Jeg tilsatte godt med hvidløg, cayennepeber og citron for at give lidt spark til suppen. Det blev et lækkert, enkelt og tilmed billigt måltid, som ikke kræver så mange ingredienser eller tid. Suppen kan sikkert også bruges som en lille forret i mindre mængder. Nu er det jo nytårsaften i morgen, og hvis man stadig er i tvivl om forretten kunne denne suppe egne sig vældig godt. Toppingen kan man selv variere og nogle pandestegte rejer eller noget laks ville heller ikke være dumt at putte på toppen. Ingredienser til en person: 160 gram ærter (jeg brugte frosne) 1 avokado vand 1 fed hvidløg* citronsaft salt peber cayennepeber *Kan undlades, hvis man ikke er så glad for hvidløg, eller mængden kan mindskes. Fremgangsmåde: Skyl ærterne under en rindende hane Fyld en blender med avokado, hvidløg og ærter og blend Tilsæt vand lidt af gangen og blend efterfølgende. Stop når suppen er en passende tykkelse. Jeg brugte ca. 3 dl vand til min. Smag suppen til med salt, peber, cayennepeber og citron Hæld den færdige suppe i en skål. Top eventuelt din suppe med små tern af rugbrød, som har fået en tur på en varm…

Grøn smoothie

Hej med jer! I går lavede jeg denne skønne, grønne smoothie til morgen, da jeg skulle hjem til min bedstemor til et lækkert morgenbord. Jeg er altid sulten om morgen, men da vi skulle spise en masse lidt senere, skulle det være et let måltid. Det betød, at jeg kastede mig ud i en smoothie. Da vi lige nu har en helt masse grønkål i køleskabet, var det selvfølgelig oplagt at lave en grøn en af slagsen. Selvom jeg selv var en smule skeptisk, så blev jeg overrasket. Det til en lækker smoothie med en frisk smag og en smule sødme fra bananen. Jeg brugte en frossen banan, da det gør smoothies endnu mere frisk. Smoothien kan drikkes til morgen eller som snack hen af dagen. Ingredienser: 1 banan (eventuelt frossen) ½ æble 2 store håndfulde frisk grønkål 3 dl vand Fremgangsmåde: Hæld det i en blender og blend. Husk at vaske grønkålen godt inden. I dag smutter jeg på arbejde. Julen for mig er officielt ovre og arbejdet begynder igen. Dog kun i dag, så har jeg fri indtil nytår, hvor jeg drager til Kolding. Det er jeg så småt begyndt at glæde mig til. Jeg håber, I nyder juleferien endnu!

To skønne salater

Julen er i fuld gang. Det er 1. juledag og i aftes gik det løs med julens store fest; Nemlig juleaften. Vi fejrede det med kirke, frokost med familien, de sidste forberedelser af julemiddagen inden vi fik gæster. Begge julekalendre blev selvfølgelig også set – Absalons Hemmelighed er en af mine favoritter. Jeg synes nu også Juleønsket er meget god. Man bliver simpelthen aldrig for gammel til at følge med hver aften i julen – det er tradition, i hvert fald her i familien. Ligesom andre traditioner også blev fulgt hen af aftenen. Den sædvanlige julemiddag fik selskab af to lækre, sprøde salater dette år. En rødkålssalat med appelsiner, granatæblekerner, rosiner og honningristede solsikkefrø, samt en grønkålssalat med granatæblekerner, æbler, appelsiner og tranebær. Det blev en vældig success og jeg er sikker på, at salaterne skal laves gentagne gange igennem de kolde vintermåneder. I kan fine opskrifterne nedenfor. Glædelig jul! Rødkålssalat Ingredienser: 1/4 rådkål 2 appelsiner 2 dl rosiner kerner fra ½ granatæble 3 dl solsikkekerner (andre nødder eller kerner kan også bruges) 1 spsk honning Fremgangsmåde: Varm en pande op og smelt honningen derpå. Tilsæt solsikkekernerne og lad dem stege til de er gyldenbrune. Hæld blandingen over på et stykke bagepapir til afkøling. Snit rødkålen i fint eller brug en snittemaskine. Skær appelsinerne i passende stykker. Pil granatæblet. Se…

Sunde æbleskiver med overraskelse

Noget af det allerbedste i juletiden er at nyde en portion af de lækre, danske æbleskiver. En pandekage i rund format, som gør det muligt at fylde de små dejkugler med en lille, lækker overraskelse. Mange vælger at købe dem, men faktisk tager det ingen tid at lave dem selv, og så er smagsoplevelsen lige det bedre. Jeg har lavet en lille portion her til aften, som var meget vellykkede. Søde og tilmed sunde og mættende. De er krydret med kardemomme og indeni gemmer sig stykker af æbler og svesker. Hvis I kunne tænke jer opskriften, finder I den lige lidt længere nede.   Ingredienser: 1 ½ dl havregryn 1 stort æg ½ dl mælk 1/4 tsk bagepulver ½ tsk kardemomme 3 dadler (friske med sten) olie til stegning æbler og svesker til fyld * *Fyld dine æbleskiver med lige det, du kan lide. Her kan f.eks. bruges chokolade, peanutbutter, banan, æble, svesker. Du kan selvfølgelig også undlade fyldet 🙂 Fremgangsmåde ca. 7 stk: Blend alle ingredienser sammen med en stavblender Varm en æbleskivepande op med en lille smule olie Fyld hullerne med dej Tilføj små stykker æbler eller svesker i hver æbleskive Vend æbleskiverne og lad dem stege til de er fine og gyldne Del æbleskiverne med en eller spis dem alle selv! I aften nyder jeg at have…

Æble-kanel snackmuffins

Hej med jer! Jeg synes simpelthen dagene flyver afsted for tiden. Der er for lidt timer i døgnet – bogstaveligt talt. Solen går ned, nærmest inden jeg får set den stå op. Når jeg står op om morgen er det mørkt, og når jeg har fået fri fra skole, går der ikke lang tid før solen igen er forsvundet i horisonten. De få lyse timer i døgnet samt et presset skema, betyder også at det er svært at få afprøvet opskrifter. Heldigvis har jeg en søster, som ligesom jeg, elsker at lave mad. I går diskede hun op med lækre snackmuffins til madpakken. De er easy-peasy at lave og meget velsmagende som en snack i løbet af dagen.   Ingredienser: 4 friske dalder 3 dl havregryn 1 æg 1 tsk bagepulver 1 tsk kardemomme 1 tsk kanel 2 dl mælk 3 små æbler (2 almindelig) nip salt ½ æble skåret i både til pynt + et drys kanel Fremgangsmåde: Udsten dadlerne Blend dadler, havregryn, mælk og æg Riv æblerne og vend i dejen Tilsæt bagepulver og et nip salt Fordel dejen i små muffinsforme Skær det halve æble i skiver og pynt hver muffin. Slut af med et drys kanel. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader i cirka 15-20 min

Julet gulerodssalat med peanut-kanel dressing

Vi er netop trådt ind i december måned, og det betyder at julen står for døren. Julekalenderen blev skudt af i går, og de første låger er åbnet i chokoladekalenderen og måske har man endda fået åbnet en kalenderpakke eller to. Julen er fyldt med søde, lækre sager og vi smovser os rigtigt igennem dagene. Lige netop derfor er det ekstra lækkert at proppe lidt grønt ind i madplanen, så vi ikke glemmer de gode vitaminer, som skal holde os igang her i vinteren. En salat kan nu sagtens gøres julet. Her er der både søde rosiner, æbler, appelsin, mandler og en dressing af peanutbutter og kanel. I kan tro den er lækker og møgnem at smide sammen. I får nu alligevel en opskrift, som måske kan friste. Ingredienser: 3 store gulerødder 1 æble 1 stor appelsin 1-2 dl rosiner 1 dl mandler Dressing: saft fra ½ lime 1 tsk akaciehonning 2 tsk peanutbutter 2-3 spsk vand ½ tsk kanel Fremgangsmåde: Riv gulerødderne Skær appelsin og æbler Bland de revne gulerødder med appelsinstykkerne + æbler og rosiner Drys hakkede mandler over Fremgangsmåde – dressing: Rør alle ingredienser sammen på nær vandet Tilsæt vand lidt af gangen til dressingen har den ønskede konsistens Hæld over din salat og server!