Rødbedespread

For et godt stykke tid siden lavede jeg en gulerodsspread med karry og solsikkekerner. Det var en kæmpe success, så derfor besluttede jeg mig for at lave en lignende udgave med rødbeder. Jeg er ret så meget fan af rødbeder, fordi de har så fin en farve og kan bruges til alverdens ting. Denne spread er med bagte rødbeder, hvidløg og solsikkekerner og er perfekt til salater sandwiches. Som det måske kan anes, er den allerede ved at være brugt! Jeg har især haft glæde af den i madpakken. I dag har jeg en lang dag forude, men det plejer for det meste at gå meget stærkt, når jeg har program på en hel dag. I går var jeg i Aarhus, og det var simpelthen så hyggeligt. Dagen fløj afsted, men jeg var også i godt selskab af min veninde! Jeg håber I får jer en skøn onsdag! Opskrift: 200 gram rødbeder 2 dl solsikkekerner 1 spsk olie ½ dl vand 1 fed hvidløg ½ tsk salt lidt peber Fremgangsmåde: Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker(nu mindre stykker, nu mindre tid i ovnen). Bag dem i ovnen sammen med solsikkekerner i omkring 45 min ved 180 grader varmluft. Når de er bagte, tage de ud og blendes med de resterende ingredienser. Opbevar på køl i en lufttæt beholder.

Små, tykke bananpandekager

Godmorgen! Det er allerede onsdag – og jeg synes bare dagene flyver afsted! I dag skal jeg hjem til min veninde efter skole. Det er jeg sikker på nok skal blive mega hyggeligt! Jeg glæder mig i hvert fald til dagen, og ved tanken om at jeg har fri allerede 13:50. Hvis I ikke har planer for i dag, kunne i f.eks. lave lækre bananpandekager! Eller bestemme en dag, hvor det skal gøres 😉 Her er i hvert en opskrift. Noget som jeg absolut elsker er bananpandekager! Det er simpelt at lave og smager vidunderligt. Jeg ved, der findes enormt mange varianter derude, og jeg har prøvet mange opskrifter. Dog laver jeg for det meste pandekagerne på slum. Alligevel har jeg kreeret en opskrift, som kan følges til de, der ønsker at en lækker morgenmad eller en dessert. Opskrift: 1 æg 2 dl havregryn 1 banan 1 dl mælk (eventuelt kokosmælk eller mandelmælk for ekstra smag) lidt salt spsk kokosmel (kan undlades) Fremgangsmåde: Blend alle ingredienser med en stavblender. Varm en pande op og brug en spiseske til at forme små pandekager på panden. Steg dem i et par minutter på hver side, og server med den topping du kan lide. Tip: For ekstra sødme kan du blende nogle friske dadler med i blandingen. Husk dog at tage stenene ud…