Surdejsboller med grahamsmel og spelt

Hvad er bedre end en friskbagt bolle med smør? Jeg har gennem det seneste halve år udviklet en stor kærlighed for at bage med surdej. Fascinationen er lige stor hver gang, når man skærer brødet over, og det har flotte lufthuller og sprød skorpe. Samtidig giver det også på smagskontoen. Hvis man jævnligt bager brød, så skal man klart kaste sig ud i surdej. Det er slet ikke så svært, når man lige har luret det. Opskrift på surdejsboller med grahamsmel og spelt, 15 stk Ingredienser: 7 dl vand 75 g surdej 5 g gær 150 g grahamsmel 200 g speltmel 400 g hvedemel 1,5 tsk salt Fremgangsmåde: Opløs gær i vandet. Tilføj grahamsmel og speltmel. Nu kan surdejen og salt tilføjes. Rør til slut hvedemel i lidt ad gangen. Ælt dejen på din røremaskine til den slipper skålen og er sammenhængende og smidig. Sæt i køleskabet i minimum 8 timer eller natten over. Næste dag tages dejen ud. Lad den stå på køkkenbordet i 2 timer og efterhæve. Tænd herefter ovnen på 250 g varmluft. Hæld din dej ud på køkkenbordet. Undlad at arbejde mere mel ind i dejen, men brug i stedet en bagespatel og dejskraber, til at skære dejen ud i passende brødstykker. Form bollen ved brug af dejskraberen til at dreje den et par gange rundt…

Marcipansnebolde med citronskal

Da jeg var mindre, var jeg helt væk i alt der havde med marcipan og chokolade. Derfor var en af mine favoritter naturligvis også snebolde. Jeg har nu lavet min egen variation af ‘snebolden’. Faktisk havde jeg planer om at bruge frysetørrede hindbær i marcipanen, men det har jeg ikke kunnet opstøve. I hvert fald har det været udsolgt alle de gange, jeg har været ude og lede efter det i diverse butikker. I stedet gik jeg med citronen, fordi jeg syntes marcipanen skulle have en syrligt indslag. Man kan naturligvis udelade citronen eller udskifte den med eksempelvis frysetørret hindbær eller hvad kreativiteten rækker til. Opskrift på marcipansnebolde med citronskal, mørk chokoladeovertræk og kokos Ingredienser: 200 g rå marcipan 1 tsk vaniljesukker skal af en citron 2 spsk citronsaft 1 spsk flormelis 50-60 g mørk chokolade 50 g kokosmel Fremgangsmåde: Ælt marcipanen sammen med vaniljesukker, citronskal, saft og flormelis. Smag eventuelt til undervejs, så kan du selv varierer mængderne af citron alt efter, hvor fremtrædende du ønsker den. Rul kugler af marcipan og kom på frost i mindst 20 min. Smelt mørk chokolade og rul marcipanboldene heri. Vend dem herefter i kokosmel. Opbevar på køl.