Cremet suppe med butternut squash

Er du glad for lune supper? Og må de godt have lidt styrke og have tyngde? Så er denne suppe helt sikkert noget for dig. Her kan man altid justere på mængden af karrypasta alt efter, hvor stærk den skal være. Der er ikke en helt masse ingredienser i, hvilket gør den meget overkommelig at lave.

Nøddepostej

Spiser du kød? Eller måske vil du gerne skære ned på netop kød. Mangler du afveksling fra falaflerne fra frost (selvom de også er pænt gode!), så kan det være du skal kaste dig ud i en nøddepostej. Et lækkert alternativ, som kan serveres med kartofler og sovs. Eller sammen med en salat. Ja, sågar på en rugbrød med syltede rødbeder. Det er lækkert. Det kan jeg godt love. 

Curry med knoldselleri og æble

Jeg er glad for lune, krydrede retter. Herunder, særligt curries, som kan laves i mange forskellige varianter. Senest, har jeg lavet denne med knoldselleri, kikærter og æble. En skøn kombi, hvis du spørger mig. Særligt toppet med æbletern og peanuts. Server den med ris.

Vafler på surdej og spinat

Bruger I surdej? Hvis ja, så har I måske også jævnligt rester efter opfriskning af surdejen. Den der gamle surdej, man nogle gange ender med at komme i vasken, fordi hvad skal man lige stille op med den? Men heldigvis kan den bruges i andet bagværk. Det kunne eksempelvis være disse grønne vafler, som er nemme og lige til at gå til. Opskrift på vafler på surdej og spinat Ingredienser: 200 g surdej 200 g spinat (fra frost) 200 g hvedemel 2 æg lidt salt smør til bagning Fremgangsmåde: Blend alle ingredienser i med en blender/foodprocessor. Tænd for dit vaffeljern og lad det blive godt varmt, inden du tilføjer en lille klat smør på pladerne. Vigtigt at det er smør og IKKE olie. Ellers kan de risikere at brænde fast i stedet. Kom en gavmild portion dej i vaffeljernet og lad bage til de er færdige og slipper pladerne. Spis med forskellige slags toppings, som hummus, avocado og andet grønt.

Rødbedefalafler

Måske har du set disse rødbedefalafler på min Instagram? En dag med ekstra god tid, gav jeg mig til at lave en særdeles god frokost. Jeg har fundet en stor kærlighed for rødbeder på det seneste – og hvor gav de en smuk, smuk farve til falaflerne. I denne tid er der også god tid til at bruge lige lidt ekstra tid i køkkenet, men det er nu en forholdvis hurtig ret at lave og kan spises som tilbehør i salater, tortillas, sandwiches osv. Opskrift på rødbedefalafler Ingredienser: 300 g kikærter  200 g kogt rødbede 2 fed hvidløg 2 æg 1 spsk spidskommen  1 tsk koriander  1/2 tsk chili 2 spsk tahin 1 dl valgfri mel Salt og citron  Olie til stegning  Fremgangsmåde: Kog en stor eller to små rødbeder i en gryde i ca 15 min eller til de er møre. Jeg koger mine med skræl på, da det så er nemt at fjerne efter de er kogt. Blend alle ingredienser sammen i en foodprocessor eller med en stavblender. Opvarm en pande med olie. Placer falafeldejen med en spiseske eller teske – alt efter hvilken størrelsen du ønsker på dine falafler. Steg på begge sider, til de er gennemstegt. Jeg lavede både store og små og der bliver en god portion af denne opskrift, som også kan kommes i…

Luksus bolognese

Her er en skøn vegetarisk bolognese. Der er kræset ekstra om den, og faktisk skal der ikke meget mere end lidt rødvin, frisk basilikum og revet parmesan til at skrue op for smagene og kvaliteten af sådan en ret. Det er såre simpelt. Og den opskrift skal I ikke snydes for. Opskrift på luksus bolognese ( 4 personer) Ingredienser: 2 dl belugalinser 2 fed hvidløg 250 g champignon 1 dåse flåede tomater 5 dl grøntsagsboullion 1 dl rødvin 1 spsk tomatpure 1 tsk oregano 1 tsk timian 1 spsk paprika en håndfuld frisk hakket basilikum salt og peber og evt. chiliflager Ydereligere: pasta af eget valg, revet parmesan, frisk basilikum Fremgangsmåde: Hak hvidløg og champignon fint. Svits i en gryde sammen med krydderierne og en smule olie. Tilsæt de resterende ingredienser og lad simre i 30-40 min. Rør jævnligt, så det ikke brænder på. I det sidste 15 min sættes vand over til pasta. Koges efter anvisninger på posen. Smag retten til med salt, peber og evt chiliflager. Server med revet parmesanost og frisk basilikum.

Broccolivafler

Jeg må indrømme, at jeg nok har rynket lidt på næsen over broccolibrød, vafler osv. Mest fordi jeg elsker brød, og syntes altså det er en svær konkurent at slå. Men nu behøver man jo ikke udelukke brød fuldstændig, fordi man indimellem erstatter det med en broccolivaffel. Og jeg må indrømme, at det faktisk var ret lækkert toppet med humus og grønt som her. En anden ting er, at det også er virkelig nemt. Især hvis man ejer en foodprocessor eller blender. For alt skal ligesom bare blendes og så bages i et vaffeljern. Vildt nemt. Og så er det smart til at få brugt det lidt halv-slatne broccoli, som det vi havde i køleskabet efterhånden var.  Opskrift på broccolivafler til 4 store eller 6 små vafler ingredienser: 265 g broccoli (hele broccolien kan bruges) 2 æg 1 dl boghvedemel 1 spsk husk 1 spsk olivenolie salt fremgangsmåde: Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Bag i et vaffeljern med lidt olie til de er gyldne Server med hummus og grønt som her – eller find på din egen variant med det du har i køleskabet!

Dahl med grønne linser

Mens vi endnu er i de kolde måneder med rusk i træerne, regn og kulde, så frister de varme retter. Her er dahl et lækkert bud på en ret, som man kan lune sig på indendøre. Det er også en meget nem ret at lave, som man altid kan variere. Her har jeg f.eks. lavet en dahl med kokosmælk, grønne linser og spinat. Du kan snildt bruge røde linser også. Derudover, er der ingefær, chili og gode mængder hvidløg i, som har været præcis hvad min influenza-ramte krop har haft brug for. Men sygdom eller ej, så er dahl altid en sikker favorit. Opskrift på dahl med grønne linser og spinat Ingredienser: 1 løg 4 fed hvidløg 400 g grønne linser 1 dåse hakkede tomater 1 dåse kokosmælk 500 ml grøntsagsboullion 2 tsk gurkemeje 1 spsk spidskommen 2 tsk koriander ca 1/2 tsk ingefær chiliflager salt og peber helbladet spinat (frost eller frisk) Serveres med ris, cremefraiche, salte peanuts og æbletern. Fremgangsmåde: Snit løg og hvidløg. Varm olie i en gryde. Kom løg, hvidløg og krydderier heri. Herefter kommes linser, tomat, kokosmælk og grøntsagsboullion i. Lad simre i 20-30 min under opsyn og jævnlig omrøring. Kog ris efter anvisningen på posen. Kom efter de 20-30 min, gode håndfulde spinat i retten og smag til med chiliflager, citronsaft, salt og peber….

Perlespeltsalat med appelsin, feta og granatæblekerner

Jeg har spist forskellige variationer af denne salat de seneste dage. Salaten rummer alle regnbuens farver og smager også lige så lækkert, som den ser ud for øjet. Jeg syntes i hvert fald, at det gør maden indbydende, hvis den er spækket med forskellige farver. Altså, af den naturlige slags. Mange farver er også lig med mange forskellige vitaminer. Smart. Der er selvfølgelig også god mæthed at hente ved sådan en blanding, da den også indeholder perlespelt. Her kan man snildt bruge f.eks. quinoa, bulgur eller andet, hvis man har det liggende i køkkenskabet. Perlespeltsalat med appelsin, feta og granatæblekerner Ingredienser(4 personer: 100 g perlespelt 2-3 dl edamammebønner 2 appelsiner granatæblekerner feta 1 stor avocado el. to små 2 gulerødder Dressing: 2 spsk æbleeddike 1/2 tsk honning 1 spsk lys tahin salt og peber Fremgansmåde: Kog perlespelt efter anvisningerne på posen. kogetid på ca 20 min. Skær avocado og appelsin i tern. Pil granatæblet. Riv strimler af gulerod. Bland dressingen. Skyl perlespelt i koldt vand og vend alle elementer sammen i en skål. Hæld dressingen over, og pynt eventuelt med feta og granatæblekerner på toppen.

Gule majsbrød

Jeg havde en rest majsmel, majs i fryseren og nogle flækærter. Det blev lavet til majsbrød, som passer perfekt som tilbehør til en dahl, curry, salat eller en grøntsagssuppe. De kan nemt fryses ned. De er forholdsvis nemme, men tager lidt tid pga. kogetider og bagetid. Jeg har givet dem smag af hvidløg, chili og koriander, som jeg syntes er virkelig lækkert sammen med sødmen fra majs. Men man kan sagtens udelade f.eks. hvidløg, hvis man ønsker et mere smagsneutralt resultat. Opskrift på gule majsbrød Ingredienser: 2 dl flækærter 300 g majs 1 gul eller rød peberfrugt 1 fed hvidløg 1 tsk stødt koriander 1 håndfuld frisk spinat 50 g majsmel 50 g hvedemel 2 spsk æblecidereddike 3 spsk rapsolie chiliflager salt & peber Fremgangsmåde: Kog flækærterne møre efter anvisninger på posen Herefter blendes 2/3 dele af majsen, hvidløg samt de kogte flækærter sammen. tænd ovnen på 180 grader varmluft. Hak spinaten og peberfrugt og vend i sammen med de resterende majs. Kom resten af ingredienserne i. Form ‘brødet’ til en firkant i en lille bradepande eller ildfastfad. Bag i ca 45 min. afhængig af ovn. Skær dem ud i firkanter, når de er kølet en smule ned. Nydes helst lune.

Blomkålsdeller

Vegetar-‘deller’ findes i et hav af varianter. Mulighederne er utallige og denne gang har jeg brugt et halv blomkål fra køleskabet, som trængte til at blive brugt til et eller andet. Det resulterede i disse blomkålsdeller med kikærtemel. De er super nemme at lave, og passer godt som tilbehør, i en sandwich eller i en fyldt pandekage som her på billedet nedenfor. Opskrift på blomkålsdeller med kikærtemel, 8-10 stk Ingredienser: 1/2 blomkål 1 æg 1 fed hvidløg 1 tsk spidskommen 1 dl kikærtemel 50 g mozzarellaost salt og peber olie til stegning Fremgangmåde: Blend ingredienserne sammen i en foodprocessor eller vha. en stavblender. Varm en pande op med lidt olie. Form ‘bøffer’ vha en spsk. Steg til de er gyldne på begge sider.