Mandel-havre cookies

Gule majsbrød

Jeg havde en rest majsmel, majs i fryseren og nogle flækærter. Det blev lavet til majsbrød, som passer perfekt som tilbehør til en dahl, curry, salat eller en grøntsagssuppe. De kan nemt fryses ned. De er forholdsvis nemme, men tager lidt tid pga. kogetider og bagetid. Jeg har givet dem smag af hvidløg, chili og koriander, som jeg syntes er virkelig lækkert sammen med sødmen fra majs. Men man kan sagtens udelade f.eks. hvidløg, hvis man ønsker et mere smagsneutralt resultat.


Opskrift på gule majsbrød


Ingredienser:
  • 2 dl flækærter
  • 300 g majs
  • 1 gul eller rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 50 g majsmel
  • 50 g hvedemel
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 3 spsk rapsolie
  • chiliflager
  • salt & peber
Fremgangsmåde:
  1. Kog flækærterne møre efter anvisninger på posen
  2. Herefter blendes 2/3 dele af majsen, hvidløg samt de kogte flækærter sammen.
  3. tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  4. Hak spinaten og peberfrugt og vend i sammen med de resterende majs.
  5. Kom resten af ingredienserne i.
  6. Form ‘brødet’ til en firkant i en lille bradepande eller ildfastfad. Bag i ca 45 min. afhængig af ovn.
  7. Skær dem ud i firkanter, når de er kølet en smule ned. Nydes helst lune.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandel-havre cookies