Curry med knoldselleri og æble

Jeg er glad for lune, krydrede retter. Herunder, særligt curries, som kan laves i mange forskellige varianter. Senest, har jeg lavet denne med knoldselleri, kikærter og æble. En skøn kombi, hvis du spørger mig. Særligt toppet med æbletern og peanuts. Server den med ris.

Nemme glutenfrie boller

Jeg synes det kan være så besværligt, hvis man skal bage noget lækkert, glutenfrit brød. Altså, det må jo også godt smage af brød, selvom jeg helt klart ikke skal klage over, hverken brød bagt med kikærtemel eller en masse nødder og kerner. Det kan skam også noget. Men nogle gange, så skal det altså bare være brød, som smager af brød. Jeg er ikke selv glutenallergiker eller intolerant eller noget. Men jeg kender efterhånden flere, så det giver ligesom grund til af og til at hive noget glutenfrit op af fryseren, i stedet for at købe halv-tørt brød i et supermarked, eller bruge en hel del penge på noget, der rent faktisk er godt. Disse er virkelig bare nemme. Bagt på glutenfrie havregryn, som er blendet til mel og så boghvedemel. Man kan også koldhæve dem. Så skal man blot bruge halvt så meget gær og putte dejen i køleskabet natten over. Opskrift på nemme glutenfrie boller Ingredienser: 25 g gær 2 spsk rørsukker 5 dl vand 2 spsk olie 250 g glutenfrie havregryn, som blendes til mel. 350 g boghvedemel 1 tsk salt Fremgangsmåde: Opløs gær sammen med sukker og olie i vandet. Tilføj glutenfrit havremel (blendede havregryn) samt boghvedemel, mens der røres undervejs. Tilsæt salt. Jeg har kørt min på røremaskinen i ca 10-12 min. Men du…

Broccolivafler

Jeg må indrømme, at jeg nok har rynket lidt på næsen over broccolibrød, vafler osv. Mest fordi jeg elsker brød, og syntes altså det er en svær konkurent at slå. Men nu behøver man jo ikke udelukke brød fuldstændig, fordi man indimellem erstatter det med en broccolivaffel. Og jeg må indrømme, at det faktisk var ret lækkert toppet med humus og grønt som her. En anden ting er, at det også er virkelig nemt. Især hvis man ejer en foodprocessor eller blender. For alt skal ligesom bare blendes og så bages i et vaffeljern. Vildt nemt. Og så er det smart til at få brugt det lidt halv-slatne broccoli, som det vi havde i køleskabet efterhånden var.  Opskrift på broccolivafler til 4 store eller 6 små vafler ingredienser: 265 g broccoli (hele broccolien kan bruges) 2 æg 1 dl boghvedemel 1 spsk husk 1 spsk olivenolie salt fremgangsmåde: Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Bag i et vaffeljern med lidt olie til de er gyldne Server med hummus og grønt som her – eller find på din egen variant med det du har i køleskabet!

Glutenfri appelsinkage med mørk chokolade

Denne kage smager intenst af appelsin. Den er glutenfri, da den er lavet på boghvedemel og mandler i stedet for hvede. Boghveden og mandlerne gør ikke alene, at den er glutenfri, men bidrager også til den lækre nøddeagtige smag. Hvidt sukker er skiftet ud med rørsukker, som også giver en dybere, mere karamelliseret smag til kagen, som bare går fantastisk lækkert sammen med syren fra appelsinerne. Sidst, sætter chokoladen prikken over i’et. For hvem kan ikke lige chokolade og appelsin sammen? Man kan helt sikkert også tilføje hakket, mørk chokolade i dejen, hvis man vil have endnu mere chokoladesmag. Jeg tænker, at kagen her, er et godt indslag i december, som vi træder ind i lige om lidt.  Opskrift på glutenfri appelsinkage Ingredienser: 300 g rørsukker 3 æg 100 g mandler 200 g boghvedemel saft af 1 appelsin skal af 2 økologiske appelsiner 1 tsk bagepulver 2 tsk vaniljesukker 100 g kokosolie et nip salt 50 g smeltet mørk chokolade til topping + appelsinskal Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Blend mandler fint I en foodprocessor. Tilføj æg og sukker. Blend igen. Rør boghvedemel i sammen med vaniljesukker, salt og bagepulver. Herefter kommes revet appelsinskal + saft i dejen. Smelt kokosolien i en skål i microovnen eller i en gryde på komfuret. Det skal kun lige være flydende. Vend…

Kikærtepandekager med nigellafrø

Her kommer verdens nemmeste opskrift på pandekager. Det eneste du skal bruge er kikærtemel, vand og lidt krydderier efter den smag, du ønsker. Kikærtepandekager har jeg lavet en del gange her på det seneste. Som en hurtig frokost med noget avocado og grønt. Eller som her, som tilbehør til en curry. Opskrift på kikærtepandekager med nigellafrø Ingredienser: 2 dl kikærtemel 2 dl vand salt 1/2 tsk spidskommen nigellafrø Fremgangsmåde: Bland kikærtemel og vand. Kom lidt salt og spidkommen i. Varm en pande op med lidt olie. Placer små ‘klatter’ af dej med en spiseske, drys med nigellafrø og bag gyldne på begge sider. Det var ret nemt, ikke? Så er du sikret hurtig mad eller tilbehør, som gør din ret ekstra lækker. Find opskriften på curryen her.

Boghvedepandekager med fyld af bagte grøntsager og hummus

Lækre, tynde pandekager bagt på boghvedemel – og uden æg. I stedet er der chiafrø i, som erstatning for æggene og det fungerer genialt som ‘bindingsmiddel’. Det var en tilfældighed, at det blev til veganske pandekager, men vi havde ingen æg, og jeg var gået i kast med at lave dejen. Der var altså ikke andet for end at fortsætte og så var det heldigt, at vi havde chiafrø. Pandekagerne er med boghvedemel, så de er også glutenfrie, hvilket ikke gør den store forskel, hvis du tåler gluten, men så kan du sætte dem på bordet, selv hvis dine gæster har glutenallergi. Fyldet er simpelt og er perfekt til en frokost eller aftensmad. Hummus og bagte gulerødder og forårsløg, nogle friske tomater og et drys frisk persille. Du kan dog variere fyldet efter, hvad du har i køleskabet. Laks, pesto og grønt eller måske noget med kylling, hummus og spinat. Du kan endda spise dem til morgenmad med græskyoghurt, frugt og lidt honning – men så skal du måske lade vær’ med at bruge olivenolie. Opskrift på boghvedepandekager med chiafrø ingredienser: 150 g boghvedemel 3 spsk chiafrø 1/2 tsk salt 5 1/2 dl vand 2 spsk olivenolie fremgangsmåde: Bland mel, salt og chiafrø sammen i en skål. Tilsæt vand lidt ad gangen og pisk eller rør grundigt rundt i dejen…

Sød kartoffel burger

Der er virkelig intet, der slår en god burger med en lækker, hjemmebagt burgerbolle. Det kan dog være noget af et projekt, hvis man først skal igang med at bage brød, stege bøffer, lave dips og skære grønt. Hvis man ikke lige har tiden til at bage burgerboller selv, og ønsker et sundere alternativ end de klassiske fra supermarkederne, så er det virkelig nemt at skære nogle af de store, søde kartofler ud i skiver, bage dem og bruge dem som burgerbollen. Ja, det giver ikke samme fornemmelse, som hvis man bruger brød, men jeg garanterer, at det er en lækker smagsoplevelse. Opskrift på sød kartoffel burger Ingredienser: sød kartoffel hakket fra naturlig for vegetarisk version – eller almindelig hakket oksekød edamame spread – find opskriften her rød pesto – find opskrift her spinat eller andet grønt Guacamole af 2 avocadoer, 2 spsk cremefraiche, 1 hvidløg, citron, chiliflager, salt og peber Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader. Skyl sød kartofel og skær i skiver på 1-2 cm. Placer på bageplade, pensel med olie og drys med salt. Bag i ca. 20 min eller til de er møre. Form bøffer ud af kød/plante kød og krydder med salt og peber. Steg på en pande i en smule olie i 4-5 min på hver side alt efter tykkelse. Blend alle ingredienser til…

Sweet potato brownie

Her op til weekenden er det vidst på sin plads at dele en opskrift på en kage. Måske lyder det skørt med sød kartoffel i en brownie. Men det giver en svampet, sød og lækker kage, så det er bestemt ikke sidste gang, at den søde kartoffel bliver brugt i det søde køkken hos mig. Brownien her er den perfekte dessert, og så er den også glutenfri til de, der ikke tåler det. Tør du springe ud i en brownie bagt på sød kartoffel, så finder du opskriften længere nede. Denne gang har jeg sat fremgangsmåden op i punkter, i håbet om at det giver et bedre overblik.  Opskrift på sweet potato brownie Ingredienser: 300 g rå sød kartoffel (ca 200 g efter bagning) 100 g 70 % mørk chokolade 60 g smør eller kokosolie 50 g mandler 100 g kokossukker eller rørsukker 2 spsk rå kakao 2 æg nip salt Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft Skræl den søde kartoffel og skær i tern. Kom ternene i et lille fad og kom ca en dl vand i bunden. Bag I 20 min eller til de er møre. Blend mandlerne til mel og bland med kakao Mos eller blend også de bagte søde kartofler I en gryde smeltes smør og chokolade ved lav temperatur. Tag gryden af varmen, når…

Minipizzaer med blomkålsbund

  Jeg har brugt noget af min efterårsferie i køkkenet. Blandt andet har jeg lavet disse små minipizzaer lavet på blomkål. Det kræver blot 4 forskellige ingredienser – og så er det også mest optimalt, hvis du ejer en foodprocessor. Det er ikke nemt foruden, men jeg vil tro, det kan lade sig at gøre med et rivejern, en stavblender og god tålmodighed. Pynt med dit yndlings-pizza-fyld. Opskriften finder du længere nede. Og kan vi så ikke godt blive enige om, at weekend rimer på pizza? Opskrift på minipizzaer på blomkålsbund Ingredienser: 1 blomkålshoved 100 gram ost (revet, mozzarella eller almindelig) 4 æg 1/4-1/2 tsk salt Forslag til fyld: tomatsauce, mozzarella, grønt, oregano, basilikum Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær blomkål ud i mindre stykker og blend i foodprocessoren sammen med de andre ingredienser til det danner en sammenhængende masse. Beklæd to bageplader med bagepapir. Her smøres en smule olivenolie ud på bagepapiret, så du sikre dig, at pizzaerne slipper. Med en spiseske placeres blomkålsdejen i klatter på bagepladen. Smør dem flade – ca 1/2-1 cm i tykkelsen. Bag i ovnen i ca 20-25 min eller indtil de slipper pladen. Herefter tages de ud, hvor de vendes med en spatel. Bag igen i ca 10 min. Nu er de klar til at pyntes med, hvad du har i…

Kartoffelblinis

Godmorgen! Det er længe siden sidst, jeg har stået op i ordentlig tid. De seneste par dage er den blevet 10:30 før jeg har fået snøvlet mig ud af sengen. I dag så det anderledes ud – og heldigvis for det! Jeg er ikke fan af at sove min dag væk og vil gerne op omkring kl 09:00. Det kom jeg i dag. Så nu kan jeg bruge dagen på at slappe lidt af ovenpå juledagene, bytte et par gaver og så gøre klar til en veninde, som muligvis kigger forbi. Først vil jeg dog drikke en kop kaffe eller to. Her får I lige en nem, nem opskrift på kartoffelblinis. Det er en god måde at få brugt sine rester af kogte kartofler. Det er nemlig det disse blinis består af. Du kan servere dem med rogn, laks, dild og creme fraiche. Eller måske med en omgang hummus, soltørrede tomater og spinat. Det er blot med at være kreativ. Opskrift på kartoffelblinis til ca. 15 stk ingredienser 265 gram kogt kartoffel 1,5 dl vand 1 æg 3 spsk kikærtemel (andre meltyper kan også bruges) salt eventuelt andre krydderier Fremgangsmåde: Mos eller blend kartoflerne og rør dem sammen med de resterende ingredienser. Varm en pande op med lidt olivenolie og placer klatter af dejen med en spiseske på panden. Steg…

Glutenfri banankage

Når jeg skal bage ender det ofte ud i banankage. Det er noget af det letteste. Jeg går stort set aldrig efter opskrifter, så hver gang bliver resultatet forskelligt. Dog måtte denne version skrives ned og deles med jer. En lækker, svampet og perfekt sød banankage. Med et godt, tykt lag chokolade både ovenpå og inden i kagen. Jeg bruger næsten aldrig sukker i de kager jeg bager, blot fordi jeg synes dadler er meget mere anvendelige, fordi de både søder og tilføjer noget til konsistensen. Man kan dog ikke smage dem, så selvom du ikke kan lide dadler, kan du godt lide kagen – det tør jeg godt love. Ingredienser: 250 gram banan 4 dadler 2 dl mælk 1 tsk vaniljesukker 150 gram chokolade – mørk, eventuelt 70-80 % 3 æg 4 spsk kokosfibermel 1 tsk bagepulver 1 spsk olie Fremgangsmåde: Blend bananer sammen med de udstenede dadler Pisk æg i en lille skål og bland det med banan-dadel massen Tilsæt bagepulver og vaniljesukker samt olie Rør kokosfibermelet i lidt ad gangen – juster mængden hvis nødvendigt Hak 100 gram af chokoladen og tilføj i blandingen Hæld den færdige dej over i en form og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader i 35 min. Hold øje med kagen undervejs. Når kagen er færdigbagt tilsættes de resterende 50…