Æbletærte med kanel

bønne brownie med kaffe og hasselnødder

Hej med jer! Det er en lækker lørdag, og vejret er skønt! Lige netop derfor skal I have denne lækre opskrift på nogle brownies lavet på bønner. Kagen er derfor helt uden mel! Konsistensen er næsten som en mousse, så det er lige før, det er en dessert mere end en kage. Den er dog ufattelig lækker og har en meget intens smag af chokolade. Jeg har nyt godt af kagen hele ugen. Sådan et stykke kan bare skabe lykke på alle dage!

Hvis du synes, det lyder ret mærkeligt med bønner i en kage, så bare rolig. De kan på ingen måde smages i selve kagen, men giver blot en lækker konsistens. Alle slags bønner kan benyttes, men jeg har valgt at bruge kidney bønner i min. Jeg ved, mange benytter sig af sorte bønner i bønnebrownies – så de kan helt sikkert også bruges.

Hvis bønnerne ikke har skræmt dig helt væk, så rul lidt længere ned og se, hvad der ellers gemmer sig i denne kage!
IMG_1929 IMG_1930 Opskrift:

  • 2 æg
  • 2 dl kaffe
  • 250 gram drænet kidneybønner fra dåse
  • 5 dadler
  • 2 spsk rørsukker
  • 2 spsk kakao
  • 100 gram mørk chokolade (jeg brugte 85% – mindre kan sagten gøre det)
  • 2 spsk olie
  • 50 gram hasselnødder

Fremgangsmåde:

  1. Åben dåsen med bønner og skyld dem grundigt under en kold hane.
  2. Blend dem med en stavblender sammen med dadler, æg, rørsukker, kakao og olie
  3. Hak chokoladen og bland den sammen med den varme kaffe. Rør rundt til kaffen har smeltet chokoladen helt.
  4. Hæld kaffe-chokolade blandingen i dejen.
  5. Hak hasselnødder groft og vend dem i.
  6. Hæld i en lille form og bag ved 180 grader varmluft i ca. 40 min. Hold øje med kagen undervejs.
  7. Kagen stilles på køl og nydes når den er helt kold. Husk at opbevare den i køleskabet i en lufttætbeholder.
    IMG_1923

3 kommentarer

  • Emily

    Ved du om der er en måde at lave “brownies” på UDEN chokolade, men hvor der er en chokoladesmag? Min ven kan ikke tåle chokolade overhovedet :'(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Karlsen

      Hej Emily. Den var svær. Er det selve den rå kakao eller kakaosmør? Chokoladen består jo af flere elementer. Måske kan han tåle hvid chokolade, hvor der ikke er brugt den rå kakao, men blot kakaosmør. Hvis det er mælken i chokoladen, er der veganske alternativer uden tilsat mælk. Jeg kan vidst ikke hjælpe så meget, men jeg håber, du finder en løsning! 🙂

      – Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • emily

      Tak for dit svar, Pernille! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æbletærte med kanel