Gule majsbrød

Kardemommesnurrer

Jeg har forelsket mig i snurrer. Længe har jeg sukket efter at prøve kardemommesnurrer. Jeg elsker kardemomme – så jeg tænkte, at det kun, kunne ende godt. Det er faktisk bare helt samme opskrift og fremgangsmåde, som ved mine kanelsnurrer, men jeg syntes alligevel, at kardemommesnurren fortjente sit eget indlæg. Læs opskriften på kanelsnurrerne her.

Opskrift på saftige kardemommesnurrer (15 stk)


Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 300 g plante- eller komælk
  • 60 g rørsukker
  • 80 g blødt smør
  • 180 g fulkornsmel (eks. grahams eller speltmel)
  • 400-450 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • yderligere 1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:

  • 100 g rørsukker
  • 100 g stuetempereret smør
  • 1 gavmild spsk kardemomme
  • 1/2-1 tsk kanel

Fremgangsmåde:

  1. Lun mælken til den er lunken. Opløs gær og sukker heri.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilføj halvdelen til skålen med mælk, sukker og gær og rør sammen til en sammenhængende masse. Jeg brugte en røresmaskine, men du kan fint bruge en grydeske.
  3. Smør æltes ud i dejen. Tilføj eventuelt mere mel, hvis nødvendigt.
  4. Slå ægget ud i dejen og ælt gradvis mere mel i til du har en sammenhængende og elastisk dej. Jeg rørte dejen ca. 10 min på røremaskinen, hvorefter jeg æltede den et par minutter på en meldrykkes bordplade for at sikre, at den var elastisk og ikke klistrede til bord eller hænder. Kom dejen tilbage i skålen og sæt til hævning i 60 min. Dæk skålen med et viskestykke.
  5. Når hævetiden er ved at være færdig, kan du røre fyldet sammen i en skål.
  6. Nu skal dejen rulles ud til en stor rektangel (ca. 40×60). Smør fyldet ud på hele overfladen. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten. Den sidste tredjedel foldes over den første, så du har tre lag dej. Rul dejen forsigtigt, så den er sammenhængende (ikke for meget).
  7. Skær dejen ud i strimler i tykkelse efter, hvor store kanelsnurrer du ønsker. Jeg delte min i 15 stk. Tag fat i hver ende af strimlen og sno modsat vej. Tag fat i den ene ende af dejen med pege og tommelfinger. Sno den rundt. Afslut ved at sno den anden ende af strimlen op over snoningen og ind på midten, hvor den de to ender hæftes sammen.
  8. Sæt kardemommesnurrerne til at hæve i 30 min, mens ovnen opvarmes på 180 grader varmluft.
  9. Pensel med et sammenpisket æg og strø med rørsukker. Bag i 15-20 min afhængig af størrelse og ovn. Når der er gyldne, er de færdige.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gule majsbrød