Blomkålsdeller

Dadelkonfekt med smag af jul

Julen nærmer sig med hastige skridt, og om lidt kan vi skrue op for julemusikken, flette julehjerter og selvfølgelig sprede liflige dufte i køkkenet med julens mange skønne krydderier og klassikere. Jeg har lavet en omgang dadelkugler med smag af ristede mandler, kanel og clementinsaft. De er nemme at lave, og så kan man undlade kardemomme, hvis man ikke er så meget til det. Eller erstatte kakaopulver med chokoladeovertræk. Det tror jeg, jeg vil kaste mig over næste gang jeg laver sådan en portion.


Opskrift på dadelkonfekt med smag af jul


Ingredienser:
  • 150 g bløde dadler (ca 15 stk)
  • 70 g mandler
  • 1 tsk kanel
  • kardemomme
  • 2 spsk havregryn
  • saft fra 1 clementin
  • rå kakaopulver
Fremgangsmåde:
  1. Rist mandlerne gyldne på en varm pande. Lad dem køle af i en skål, mens dadlerne udstenes.
  2. Blend dadler, kanel, saft fra en clementin, havregryn sammen i en foodprocessor. Tilsæt herefter mandlerne. Det er ekstra lækkert, hvis du ikke blender mandlerne helt fint, så der er lidt crunch til dadelkuglerne. Smag til med et drys kardemomme og sæt dadelmassen på køl.
  3. Efter minimum 20 min, kan dadelmassen trilles til kugler, der drysses eller vendes i kakaopulver. Du kan også vælge at overtrække dem med mørk, smeltet chokolade. Opbevar på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålsdeller