Amsterdam: Madguide

Æblemarmelade med hyldebær

Haven er fyldt med bær og frugt i denne tid. Derfor har jeg plukket æbler og hyldebær til en lækker, sød marmelade. Perfekt på en ostemad eller ovenpå en portion grød eller skyr. Der er udover æble og hyldebær et hint af kanel og vanilje. Det er altid en vindende kombination – og så giver hyldebær jo den flotteste farve. Og så er det jo ingen sag at bikse sådan en omgang sammen. Der bliver ca. 3 mellemstore glas ud af denne portion, så del ud til venner, naboer eller familie. Hjemmelavet marmelade er en ganske glimrende værtindegave.


Opskrift på æblemarmelade med hyldebær og et hint af kanel


Ingredienser:
  • 600 g æbler
  • 200 g hyldebær
  • 350 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl vand
  • et drys kanel
Fremgangsmåde:
  1. Skræl æbler og hak i tern. Rim hyldebær og skyl dem grundigt.
  2. Kom i en gryde med en lille dl vand. Kog op under middel varme i 20 min.
  3. Tilsæt herefter sukker og vaniljesukker samt et drys kanel. Lad simre i yderligere 20 min og smag til sidst til.
  4. Skold glas med kogende vand og fyld den færdige marmelade heri. Opbevar på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amsterdam: Madguide