Luksus bolognese

Nemme glutenfrie boller

Jeg synes det kan være så besværligt, hvis man skal bage noget lækkert, glutenfrit brød. Altså, det må jo også godt smage af brød, selvom jeg helt klart ikke skal klage over, hverken brød bagt med kikærtemel eller en masse nødder og kerner. Det kan skam også noget. Men nogle gange, så skal det altså bare være brød, som smager af brød. Jeg er ikke selv glutenallergiker eller intolerant eller noget. Men jeg kender efterhånden flere, så det giver ligesom grund til af og til at hive noget glutenfrit op af fryseren, i stedet for at købe halv-tørt brød i et supermarked, eller bruge en hel del penge på noget, der rent faktisk er godt. Disse er virkelig bare nemme. Bagt på glutenfrie havregryn, som er blendet til mel og så boghvedemel. Man kan også koldhæve dem. Så skal man blot bruge halvt så meget gær og putte dejen i køleskabet natten over.


Opskrift på nemme glutenfrie boller


Ingredienser:
  • 25 g gær
  • 2 spsk rørsukker
  • 5 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 250 g glutenfrie havregryn, som blendes til mel.
  • 350 g boghvedemel
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde:

Opløs gær sammen med sukker og olie i vandet. Tilføj glutenfrit havremel (blendede havregryn) samt boghvedemel, mens der røres undervejs. Tilsæt salt. Jeg har kørt min på røremaskinen i ca 10-12 min. Men du kan også røre den grundigt med armkræfter. Lad hvile i 1,5-2 timer under et viskestykke. Dejen skal gerne hæve til dobbelt størrelse. Opvarm ovnen til 250 grader varmluft. Imens placeres dejen i boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Dette gøres ved hjælp af to spiseskeer, som dyppes i koldt vand, inden de bruges til at klatte dejen op på bagepladen. Bages i 10-12 min. Hold øje undervejs. De skal være gyldne – både ovenpå og under bollen, inden de tages ud af ovnen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus bolognese