Rabarberkompot med chiafrø

Rabarbersnitter med mandelbunde

fullsizeoutput_1327For nylig udgav jeg en opskrift på denne rabarberkompot. Jeg lavede dobbelt portion, hvilket vil sige, at jeg har store mængder af rabarberkompot i køleskabet – og trods jeg har spist det på min skyr mange gange her i ugens løb, så er der stadig lang vej endnu. Så jeg har brugt noget i disse rabarbersnitter. De er et sundere alternativ til de traditionelle mørdejssnitter – og mandlerne i dejen bidrager med en lækker smag. Du kan snildt udskifte rabarberkompotten med hvilken som helst anden kompot eller marmelade. Snitterne har allerede fået ben at gå på herhjemme, så jeg tænker, at jeg skal lave endnu en omgang lige om snart.fullsizeoutput_1328


Opskrift på rabarbersnitter med mandelbunde


Ingredienser:
  • 100 g mandler
  • 80 g havregryn
  • 50 g smør
  • 50 g dadler (de bløde fra pakken på køl i supermarkedet)
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 180 g varmluft.
  2. Udsten dadlerne. Vægten er foruden sten.
  3. Blend alle ingredienser sammen til en sammenhængende masse i en foodprocessor.
  4. Del dejen i to lige store dele. På to stykker bagepapir formes to ensartede rektangler – et på hvert stykke bagepapir.
  5. Smør den ene med et lag rabarberkompot eller anden kompot/marmelade. Vend nu forsigtigt den anden rektangel dej oven på den med rabarberkompotten, så den danner låget. Luk til rundt i kanterne, for at undgå at kompot eller marmelade løber ud under bagningen.
  6. Bag i ca 15-20 min eller til dejen er gylden. Den skal køle af, inden den skæres ud i den ønskede størrelse. Dejen er mere mættende en en almindelig snitte, så jeg har valgt at skære mine snitter ud i små firkanter.

fullsizeoutput_132b

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarberkompot med chiafrø