Plantebøffer med champignon og sorte bønner
Det er efterhånden ikke svært at finde vegetariske alternativer rundt omkring i supermarkederne. Men, de hjemmelavede plantebøffer kan altså også noget. Det tager lidt ekstra forberedelsestid, men så ved du altså også med sikkerhed, hvad der er i det, du indtager. Disse er lavet på champignoner og sorte bønner. Der er smag af hvidløg, soltørrede tomater og koriander. En virkelig god kombi, som går godt i en burger eller som tilbehør til en fyldig salat. Og så minder konsistensen og smagen faktisk om kød, så du kommer bestemt ikke til at savne dette element i din ret 😉
Opskrift på plantebøffer med champignon og sorte bønner
Ingredienser (8-10 stk):
- 300 g champignon
- 150 g sorte bønner på dåse
- 1 æg
- 1 rødløg
- 2 hvidløg
- 100 g havregryn
- 1 spsk paprika
- 1 spsk soltørrede tomater (dem på glas i olie)
- 1 tsk koriander
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- I en foodprocessor kommes alle ingredienserne i på nær havregryn. Blend, men lad det stadig være tekstur i, så ikke for længe. Rør herefter havregryn i.
- Form bøffer som placeres på en flad tallerken. Massen kan godt virke ret våd, men det er meningen. Sæt i køleskabet i mindst 30 min og gerne endnu længere.
- Varm en pande op med lidt fedtstof. Steg bøfferne ved middel varme. De skal have ca. 10 min på hver side, men vend undervejs, så de ikke brænder på.
Mange tak 🙂 God weekend til dig også