Pastaret med edamame, soya og champignon
Hvis man skal lave noget virkeligt nemt mad, så er pastaretter ideelt. Til denne pastaret har jeg hentet inspiration fra det asiatiske køkken. Den smager lækkert af soya, honning, hvidløg, ingefær, koriander og lime. Hvis man ikke er så vild med f.eks. koriander eller ingefær, så kan mængderne snildt justeres eller helt undlades. Af grøntsager er der champignon, edamame, rød peber og babymajs. Her kan man også udskifte eller undlade noget, hvis man ikke lige har det i køleskabet. F.eks. tænker jeg at gulerødder også fint kunne indgå i retten.
Opskrift på asiatisk inspireret fettuccine med edamame, soya og champignon
Ingredienser:
- 250 g fettuccine (jeg har brugt grøntsagtbånd fra Pastella)
- 250 g champignon
- 1 løg
- 1 rød peber
- 100 g edame bønner
- 1 dåse babymajs
- 2 fed hvidløg
- saft og skal fra 1 øko lime
- olie til stegning
- 1 dl soya
- 1/2 dl honning
- 1 tsk koriander
- 1 tsk stødt ingefær
- salt og peber
- Topping: peanuts, chiliflager og evt. frisk koriander
Fremgangsmåde:
- Skær grøntsagerne ud i tynde stave og hak hvidløg fint. Sæt også en gryde med vand og en smule salt over til fettuccine.
- Varm en wok op med en smule olie. Tilføj krydderier og steg løg og hvidløg af et par minutter, inden du tilføjer grøntsagerne. De steget kort inden der tilføjes soya, honning og skal samt saft fra en lime.
- Kog nu fettuccine i det kogende vand efter anvisningen på pakken. Vandet hældes fra gryden og fettuccinen vendes over i wokken. Sørg for at grøntsagerne og pastaen er godt blandet. Smag til med salt og peber. Top med peanuts, chiliflager og evt. frisk koriander
Ingen kommentarer endnu