Sød kartoffel burger

Pasta med bagt peberfrugt og chorizo

fullsizeoutput_1304 fullsizeoutput_1308Forleden var køleskabet stort set tomt for mad, men lidt chorizo, tomatpure, peberfrugt og pasta var der dog. Det gav anledning til denne ret, som er en pastaret med bagt peberfrugt, chorizo, parmesanost og andet lækkert. Pastaretter er noget af det hurtigste mad, man kan lave – og alligevel er det utroligt lækkert! Man kan sige, at det er en opgradering af en ‘pasta med pesto’ og faktisk er det lige før, at det ikke er mere tidskrævende. Jeg lover dig, at du maks bruger 30 min og nok nærmere 20 min, inden retten her er klar til servering.


Opskrift på pasta med bagt peberfrugt og chorizo


Ingredienser (ca. 4 personer):
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk tørret basilikum/timian – eller halv/halv
  • 2-3 spsk soltørret tomat i olie
  • 100 g chorizo
  • 80 g tomatpure
  • 2 store røde peberfrugter
  • 400 g pastapenne
  • Et par håndfulde frisk babyspinat
  • Saft fra 1 lille citron
  • Revet parmesanost
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 220 g varmluft. Kom peberfrugterne på en bageplade og sæt i ovnen. Bages til de er bløde og skindet har fået en smule farve.
  2. Imens de er i ovnen snittes løg, hvidløg, chorizo. Sæt vand over til pasta med en smule salt.
  3. I en anden gryde svitses løg, hvidløg, krydderier, tomatpure, soltørrede tomater (de skal hakkes, hvis de ikke er det i forvejen) og chorizo. Skru ned efter et par minutter.
  4. Pastaen kommes i gryden med kogende vand og koges efter anvisningen på pakken.
  5. Når peberfrugterne er færdige, tages de ud og hakkes groft, inden de vendes sammen med det andet.
  6. Hæld vandet fra pastaen, når de er færdige og vend dem ned i gryden til saucen. Smag til med citronsaft, salt, peber og revet parmesanost. Et par minutter inden servering vendes skyllet, frisk babyspinat i.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød kartoffel burger