Dahl med grønne linser

Bløde brød med chiafrø

Her får I en opskrift på nogle bløde, lækre og nemme boller. De egner sig godt til en hjemmelavet burger eller sandwich, fordi de netop er så bløde og svampede. Men ligeså godt passer de med en skive ost på morgenbordet i selskab med en god kop kaffe. Du kan snildt udskifte chiafrø med hørfrø og så bare bruge en hel dl i stedet for en halv. Jeg lavede en portion med chiafrø og én med hørfrø og begge blev lækre. Jeg har på det seneste bagt uden brug af surdej, fordi min surdej simpelthen er død. Der går alt for lang tid mellem jeg får bagt, så jeg har måtte erkende, at den nok ikke stod til at redde længere. Dog drømmer jeg om tid til igen at nørde surdejsbageri. Men heldigvis, så kan man jo snildt bage godt bagværk uden brug af surdej!


Opskrift på bløde brød med chiafrø


Ingredienser:
  • 50 g gær
  • 10 dl vand
  • 2 spsk rørsukker
  • 1/2 dl chiafrø
  • 100 g havregryn
  • 400 g grahamsmel
  • 600 g hvedemel
  • 2-3 tsk salt
Fremgangsmåde:
  1. Opløs gær og sukker sammen. Tilføj vand. Hæld nu havregryn, chiafrø og grahamsmel i. Pisk eller rør grunddigt sammen og lad det stå 3-5 min.
  2. Herefter røres/æltes hvedemelet i lidt af gangen sammen med salt. Rør/ælt dejen på en røremaskine eller i hånden til den er smidig og slipper skålens kanter. Pensel en stor skål med smagsneutral olie og sæt dejen til hævning heri. Lad den stå i ca en times tid til den er dobbelt størrelse.
  3. Efter hævningen hældes dejen ud på et rent køkkenbord. Det er ikke nødvendigt at benytte mere mel, men brug i stedet en flad spatel (dem uden skaft), til at forme bollerne. Dette gøres ved at skære en passende størrelse dej ud og dreje brøddejen rundt om sig selv med spatlen til den har en fin form. Placer nu på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Efterhæv i 15 min, mens ovnen varmes op til 220 grader varmluft.
  5. Drys gerne bollerne med chiafrø inden de kommes ind i ovnen og bag i ca 12-15 min alt efter størrelsen eller til de er gyldne.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dahl med grønne linser