Grøn smoothie bowl med banan og avocado

Hjemmelavede hotdogs

IMG_3739IMG_3735Forleden dag stod menuen på hjemmelavede hotdogs herhjemme. Med hjemmebagt brød og lækre, hjemmelavede toppings. Pølserne blev da også grillet udenfor, men vi sneg os dog hurtigt indenfor for at nyde måltidet i ly for blæst og regn. Retten klæder sommeren enormt godt – mest hvis vejret tillader, at det bliver spist udendørs på terrassen. Det gjorde det ikke lige denne dag. Vi spiste hotdogs’ne med hjemmelavet salsa med majs samt rødløg, revet gulerod og agurkeskiver. En guacamole ville heller ikke ha’ været dårlig til.  IMG_3738


Opskrift på hotdogbrød 


Ingredienser:

  • 25 gram gær
  • 1 spsk rørsukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • 1 dl grynblanding – grovvalsede havregryn slår også til
  • 2,5 dl grahamsmel
  • 4-5 dl sigtet speltmel

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en stor skål. Rør det sammen med sukker og salt til det er opløst. Lun vand og mælk til det er lunkent og tilsæt det til gæren. Rør olien i. Rør først gryn og grahamsmel i dejen. Tilsæt herefter speltmel lidt ad gangen. Jeg brugte 4 dl. Rør rundt med en grydeske til dejen er fast og smidig. Dæk skålen med et viskestykke og lad hæve i mindst 60 min. Dejen kan med fordel laves først på dagen, så den får god tid til at hæve. Når dejen er hævet flot op, formes aflange brød. Jeg brugte skeer til at forme brødene med, men hænderne kan også bruges – så kræver det måske ekstra mel. Lad dem efterhæve i ca. 20, men ovnen varmes op til 180 grader. Pensel med vand og bag i 30-35 min – eller til brødene er sprøde og gyldne.
IMG_3737Ferien for mig er officielt ovre, dvs at jeg skal tilbage på gymnasiet fra på tirsdag. I morgen aften har jeg min første teoritime, og inden da skal jeg lige få fikset en lægeerklæring. Min uge er godt pakket med køreskole, arbejde og gymnasium, og det samme med næste weekend – så jeg er godt nok spændt på at komme tilbage til en presset hverdag, nu hvor jeg er faldet godt til med at have mere tid. Om bloggen kommer til at være aktiv, ved jeg ikke. Det kommer an på mit overskud og kreativitets niveau det næste stykke tid. Indtil da ønsker jeg jer en god opstart, hvis I ligesom jeg skal tilbage til hverdagen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn smoothie bowl med banan og avocado