Guide til London

London guide: Spisesteder

En af de bedste ting ved at rejse er (for mig) maden. Et lands madkultur fortæller meget om landet. Jeg har langt om længe fået strikket en mad-guide sammen fra, da jeg var i London. Godt nok fik vi hverken spist klassisk english breakfast eller fish and chips, men vi var en masse andre lækre steder, og London er bestemt på forkant med tidens madtrends ift. veganske og vegetariske alternativer.

Det er ikke svært at finde gode spisesteder i London. Som nævnt, er de helt up-to-date, hvad angår mad. Du kan finde enormt mange spisesteder, som tilbyder lækker, sund og mættende måltider til overkommelige priser. Vi spiste ude næsten alle måltider i løbet af dagen. Eller faktisk var der morgenmad på vores hotel. Det benyttede vi os dog ikke af. I stedet havde vi knækbrød, nøddesmør, bananer og avocado på værelset til en hurtig og velsmagende morgenmad eller frokost. Vi havde udelukkende gode mad-oplevelser – og det skal i ikke snydes for at få et indblik i.

Bare for at give dig et overblik har jeg lige lavet en liste:

Morgen/Frokost:

26 Grains

Root’s Juicery

Morgen/Frokost/Aften:

Deliciously Ella (The Mae deli)

Le Pain Quotidien

Whole Foods

Planet Organic

Frokost/Aften:

Ahi Poké

Wahaca

Kaffe/Is/dessert

Udderlicious Icecream

Fabrique Bakery

Deliciously Ella

26 Grains:

1 Neal’s Yard, London WC2H 9DP, Storbritannienimg_5812 Vores første morgen i London gik vi til Neal’s Yard. En hyggelig gårdhave, hvor grød-butikken 26 Grains ligger. Her sælger de lækker morgenmad og frokost til overkommelige priser. Min søster og jeg er enige om, at morgenmad er yndlingsmåltidet op dagen, derfor valgte vi også at spise ude flere gange i løbet af vores tur på dette tidspunkt.img_4361Root’s Juicery:

1 Charlotte Pl, Fitzrovia, London W1T 1SA, Storbritannienimg_9584 Vi bliver lige ved morgensmads-genren. Her er et billede fra en anden morgen, hvor vi spiste morgenmad hos Root’s Juicery. Som det ligger i navnet, så sælger de også juice, hvis man vil på juicekur, men der var altså også en hel del andet på menuen. Blandt andet disse acai-bowls.img_5924 Man kan også vælge at spise frokost her, da der er både salater, wraps og endda en vegansk burger. img_5102Deliciously Ella:

Ligger flere steder i London, men vi spiste her: 18 Weighhouse St, Mayfair, London W1K 5LU, Storbritannien – i nærheden af Oxford Street

img_4351 Hos Deliciously Ella er der både morgenmad, som forskellige varianter af grød og frokost i form af salater og varme retter. img_6054 Indretningen var meget indbydende, lyst og lækkert. Jeg er ret vild med den store buket blomster placeret på bordet. Selvom det er et spisested, får man næsten fornemmelsen af at være på besøg hos nogen. Man har vitterligt formået at skabe et hyggeligt og hjemmeligt rum. Meget beundringsværdigt.
img_6052 img_6051 Ikke nok med at indpakningen er pæn, så er retterne også velsmagende, mættende og sunde. Vi spiste frokost her og valgte deres salater. Kagerne så så lækre ud, at vi måtte have et par to-go med os. De blev spist ved eftermiddagstid ved Buckingham Palace. Her bliver du næsten nødt til at kigge ind, hvis du er til lækre salater og sundere kager. Mmmh. img_5896Le Pain Quotidien:

Ligger mange steder. Vi boede tæt på denne: 64 Tottenham Court Rd, Bloomsbury, London W1T 2ET, Storbritannien

Vi havde egentligt planlagt at besøge The farmgirl, da vi var i Notting Hill, men køen var absurd lang til bare at komme ind og få en plads, så vi opgav og gik igen. Heldigvis fandt vi dette sted, som ligger mange steder i London. Her serverer de både mad til morgen, middag og aften. Min søster og jeg fik os en portion chili sin carne. Helt perfekt efter en regnfuld tur på Portobello Road market. Virkelig en god chili sin carne! Prislejet her var en anelse dyrere end mange af de andre steder, vi har spist.

img_9140

Whole Foods Market:

Kan findes flere steder i London. Vi spiste her: 20 Glasshouse St, Soho, London W1B 5AR, Storbritannien – ligger i nærheden af bl.a. Piccadilly Circus.

Whole Foods Market er et supermarked med en masse lækre råvarer og spændende produkter. De har også en slags deli, hvor man kan blande alverdens mad. Her har jeg blandet en salat af sød kartoffel, humus, falafel, spinat, laks, aubergine og andet godt. Det er vej-selv, og du betaler pr 100 gram. Man kan hurtigt rive sig med, fordi der er så meget forskelligt – og det hele ser spændende ud. Ideelt som en frokost-løsning.img_0211

Planet Organic:

Igen en butik/deli som ligger mange steder i London. Vi boede tæt på denne: 23-24 Tottenham Court Rd, Bloomsbury, London W1T 1BP, Storbritannienfullsizeoutput_a41
Planet Organic minder på mange måder om Whole Foods. Ligesom Whole Foods er det både supermarked og deli. Der er alverdens forkellige muligheder til morgen, frokost og aften. Det er nemt og lækkert.

fullsizeoutput_a40Ahi Poké:

Findes flere stede. Vi boede i nærheden af denne: 3 Percy St, Fitzrovia, London W1T 1DF, Storbritannien

Hos Ahi Poké serverer de salater med råmarinerede fisk. Du kan vælge selv at sammensætte din egen eller vælge en på deres menu. Man vælger en base: kål, quinoa mm, så en fisk: tun, laks, svampe mm, dressingen det skal marines i og sidst alverdens fyld og toppings. Jeg var ærligt en anelse skeptisk ved dette sted, mest fordi jeg føler mig på udebane. Det er sjældent jeg får rå fisk, og når jeg gør, er det gemt væk i tang og ris i en sushirulle. Helt modig var jeg ikke, og jeg endte da også med at vælge de stegte svampe i stedet for den råmarinerede fisk.

Servicen hos Ahi Poké var god udover det sædvanlige. Vi blev mødt med tålmodighed, og de var så søde til at tage sig tid til at svare på alle vores spørgsmål.
img_2739img_4025Wahaca:

Igen, ligger mange steder i London. Vi boede tæt ved denne: 19-23 Charlotte St, Fitzrovia, London W1T 1RL, Storbritannien

Er du til Mexicansk? Så vil jeg klart anbefale dig at tage et smut forbi Wahaca. De har virkelig mange lækre retter at vælge mellem. Du kan få alt, hvad hjertet begærer inden for Mexi-mad. Vi kunne slet ikke vælge, derfor gik vi efter en dele-menu, som allerede var sammensat. 7 retter til to!

img_5781 Vi blev meget mætte og kunne heller ikke spise alt den lækre mad. Det er helt fråseri, men det var jo også ferie, og så skal man da ikke spare på noget 😉 img_3617Sidste step på listen bliver snacks og søde sager. Her er alternativerne mange i både supermarkeder og caféer. Overalt er der supermarkeder som Planet Organic, Whole foods, Sainsbury og så er der utallige butikker, som sælger færdigretter og snacks til få penge. Vi benyttede os blandt andet af kæden Eat, som ligger alle vegne. img_6057Her er en hurtig snack på vejen fra den nærmeste Planet Organic.

Udderliciuos icecream:

Ligger flere steder, vi var her: 24A Earlham St, London WC2H 9LN, Storbritannien

Danmark er virkelig god til is, og jeg synes sjældent, der er noget, som slår de danske isvafler. Isbutikken Udderlicious var nu meget godt med, og her fik vi noget meget velsmagende is. Vi var heldige at have godt vejr, og så skal man da have is!

img_2111 Fabrique Bakery:

Ligger flere steder, denne er i området Govent Garden: 8 Earlham St, London WC2H 9RY, Storbritannienimg_5867 Vi gik forbi flere af disse bagerier, som duftede skønt af friskbagt brød og nybrygget kaffe. Indretningen var særdeles Instagram-værdigt og minder mig meget om noget, jeg har set på Pinterest. Marrokanske gulvfliser, de hvide New Yorker-fliser på væggene, industri-lamper, marmorborde og selfølgelig fine, lyserøde blomster og pænt kaffe-stel.  img_8570
img_5868

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til London