Vafler på surdej og spinat

Hverdagsluksus

Dette indlæg indeholder reklame.

Hvad er mere hverdagsluksus, end en god bog, et glas vin og et lunt tæppe? De fleste, som kender mig, vil nok bekræfte mig i, at jeg er ret glad for et godt glas rødvin. Jeg kan sagtens nuppe et glas på en hverdagsaften alene. Ligesom jeg elsker en god samtale over et glas eller to med en veninde. Jeg vil til enhver tid foretrække et glas vin fremfor en pose slik. Efterhånden har jeg dog fundet ud af, at vin ikke bare er vin. Det er absolut ikke al vin, der er god vin.

Selvom jeg ikke har så forfærdelig meget forstand på vin, så har jeg efterhånden fundet frem til nogle favoritter, som jeg går efter i supermarkederne. Det er sjældent, at jeg kaster mig ud i noget nyt, medmindre jeg har læst noget information om det forinden. Jeg ved ikke, om det blot er mig, men den information synes jeg kan være svær at tyde på vinflaskerne? Hvis jeg endelig har kastet mig ud i noget nyt, er det nærmere udvalgt ud fra flaskens udseende, end druen, landet eller mærket. Prisen spiller selvfølgelig også en rolle her, for sådan er det på SU.

For nylig blev jeg dog præsenteret for en hjemmeside, som forhandler vin. Jeg har været inde på deres hjemmeside for at kigge lidt rundt. Her kan man læse sig frem til en masse viden om forskellige vine og dykke ned i de mange forskellige druer, der findes. Jeg blev faktisk lidt overrasket over præcis HVOR mange druer, der er. For en forholdsvis uvidende vin-drikker, som jeg, er der virkelig mange informationer at hente. Det er ikke kun vin, man kan købe på hjemmesiden. Der er også meget, meget mere. Men, som I nok fornemmer, er det vinen, jeg primært har kigget på. Her er vin i alle prisklasser og det smarte er netop, at man kan læse mere information om den hver enkelte vin, inden man køber den hjem. Man kan se på de populære i hver kategori, ligesom man også kan få noget information om producenten. Altså, mange flere informationer end nede på hylden i supermarkedet. Det er smart! Og jeg får lyst til at nørde lidt mere i vin og måske endda udfordre mig selv på nye vine.

Har I nogle vin-favoritter? Og kender I til hjemmesiden Vin med mere?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler på surdej og spinat