One-pot curry med sweet potato, kikærter og quinoa

Kanelsnurrer

fullsizeoutput_11b4fullsizeoutput_11abfullsizeoutput_11b2fullsizeoutput_11bbJeg har det sidste (lange) stykke tid gået og drømt om lækre kanelsnurrer. Jeg syntes jævnligt de dukker op i mit feed på instagram, så jeg besluttede, at nu var det tid til at kaste sig ud i at lave min egen version. Jeg har taget udgangspunkt i dejen, jeg lavede til mine fastelavnsboller, men dog med enkelte justeringer. Der er tilføjet mandler til fyldet – og det klæder altså kanelsnurrerne efter min mening. De kan snildt laves som kanelsnegle, hvis man ikke vil kaste sig ud i snoningen. Jeg vil dog understrege, at det på ingen måde er svært at lave dem til snurrer, og så er de da meget pæne, ikke? 😉 Du kan forresten søge dig frem til en videoguide på youtube, hvis ikke mit forsøg på at demonstrere det på billeder giver mening for dig. fullsizeoutput_11ba


Opskrift på saftige kanelsnurrer med mandler (15 stk)


Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 300 g plante- eller komælk
  • 60 g rørsukker
  • 80 g blødt smør
  • 180 g fulkornsmel (eks. grahams eller speltmel)
  • 400-450 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • yderligere 1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:

  • 100 g brun farin
  • 100 g stuetempereret smør
  • 1 gavmild spsk kanel
  • 75 g finthakkede mandler

Fremgangsmåde:

  1. Lun mælken til den er lunken. Opløs gær og sukker heri.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilføj halvdelen til skålen med mælk, sukker og gær og rør sammen til en sammenhængende masse. Jeg brugte en røresmaskine, men du kan fint bruge en grydeske.
  3. Smør æltes ud i dejen. Tilføj eventuelt mere mel, hvis nødvendigt.
  4. Slå ægget ud i dejen og ælt gradvis mere mel i til du har en sammenhængende og elastisk dej. Jeg rørte dejen ca. 10 min på røremaskinen, hvorefter jeg æltede den et par minutter på en meldrykkes bordplade for at sikre, at den var elastisk og ikke klistrede til bord eller hænder. Kom dejen tilbage i skålen og sæt til hævning i 60 min. Dæk skålen med et viskestykke.
  5. Når hævetiden er ved at være færdig, kan du røre fyldet sammen i en skål. Gem lidt mandler til at drysse over kanelsnurrerne.
  6. Nu skal dejen rulles ud til en stor rektangel (ca. 40×60). Smør fyldet ud på hele overfladen. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten. Den sidste tredjedel foldes over den første, så du har tre lag dej. Rul dejen forsigtigt, så den er sammenhængende (ikke for meget).
  7. Skær dejen ud i strimler i tykkelse efter, hvor store kanelsnurrer du ønsker. Jeg delte min i 15 stk. Tag fat i hver ende af strimlen og sno modsat vej (se billede). Tag fat i den ene ende af dejen med pege og tommelfinger. Sno den rundt, som vist på billedet. Afslut ved at sno den anden ende af strimlen op over snoningen og ind på midten, hvor den de to ender hæftes sammen.
  8. Sæt kanelsnurrerne til at hæve i 30 min, mens ovnen opvarmes på 180 grader varmluft.
  9. Pensel med et sammenpisket æg og strø med hakkede mandler. Bag i 15-20 min afhængig af størrelse og ovn. Når der er gyldne, er de færdige.

kanelsnurrerfullsizeoutput_11a6fullsizeoutput_11b7

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One-pot curry med sweet potato, kikærter og quinoa