Blomkålssalat med avocado og granatæble

Brombær crumble

IMG_2845I påsken bagte jeg denne smækre crumble til noget nær familie. En omgang brombar beklædt med en crumble-dej, hvor der blandt andet indgår revet æble og kanel. Æblet fremgår ikke så tydelig i og med, det er revet og ikke synligt. Så hvis man ikke lige vidste det, så er det ikke sikkert, man ville bemærke det. Kokos er og bliver en favorit for mig – så det har jeg selvfølgelig også proppet i. Hvis man bare ikke kan lide kokos, så kan det selvfølgelig erstattes af mere havregryn, hakkede nødder eller hvad fantasien end måtte finde på.

Denne crumble er perfekt, hvis man ha’ smidt en kage sammen på nul komma dut. Så får du gæster lige om lidt, eller gider du ikke bruge lang tid på desserten, så smid denne sammen. Opskriften finder i nedenfor!

IMG_2847

Ingredienser:

Bær:

  • 300 gram brombær (kan erstattes med f.eks. hindbær eller et mix af bær)
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk honning eller sukker

Crumble-dej:

  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl fine havregryn
  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • ½ dl hvedemel
  • 15 gram smør
  • 1 revet æble
  • 2 spsk sukker
  • et drys kanel
  • vaniljesukker

Fremgangsmåde:

  1. Smid bær og sukker samt vaniljesukker i en lille gryde. Lad det simre i 5-10 min ved middelvarme.
  2. Bland alle de tørre ingredienser i en skål
  3. Riv æblet og tilsæt det sammen med smør. Ælt dejen sammen med fingrene til det er godt blandet sammen og er blevet til “smulder”.
  4. Smør et tærtefad med en smule smør. Tilsæt først bærgrøden. Drys eventuelt med lidt ekstra sukker eller kanelsukker. Fordel crumble-dejen ligeligt over bærene og slut af med endnu et drys kanelsukker og evt. ekstra kokos.
  5. Bag kagen i 15-20 min. ved 180 grader. Hold øje undervejs.
  6. Server den lune crumble med en klat vaniljeis eller en god skyr/cremefraiche rørt med lidt vaniljesukker.

IMG_2846

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålssalat med avocado og granatæble